Fusion løbetøj

Løbetøjet fra Fusion er optimalt under alle forhold

Fusion løbetøj er udviklet til dem, der vil yde optimalt under alle forhold. Løbetøjet testes af professionelle løbere og alle detaljer vurderes nøje med henblik på forbedringer. Fusion løbetøj skal være et ekstra lag hud, som du ikke bemærker, men som beskytter dig og forbedrer din præstation, både sommer og vinter. Selvom Fusions løbetøj er udviklet til professionelle løbere, så har mange motionsløbere også fået øjnene op for det behagelige og funktionelle løbetøj.
Under løbeturen skal komforten være i top, så du kan koncentrere dig om at løbe. Med løbetøjet fra Fusion får du det optimale fra den professionelle løbeverden, og du kan løbe året rundt i det danske vejr. Når du løber, skal løbetøjet have høj holdbarhed, lade kroppen ånde og være svedtransporterende – alt dette får du med løbetøjet fra Fusion.
De tekniske metervarer, der anvendes til Fusions løbetøj, har stor elasticitet, eminente  svedtransporterende egenskaber og beskytter løberen mod farlig UV belysning. Metervarene er desuden Oeko-tex certificerede og dermed fri for skadelige kemikalier. Fusion løbetøj produceres på Fusions egen fabrik i Lithauen og alle metervarer er fremstillet på europæiske væverier. Fusions løbetøj kollektion består af tanktops, t-shirts, trøjer, løbeshorts, tights og jakker.

Fusion løbetøj med logo

Hos Kluntz har vi eget tekstiltrykkeri i huset. Vi arbejder med specielle elastiske tryk, der er udviklet til tryk på sportstøj, herunder Fusion løbetøj. Kluntz har siden 1996 haft kontrakt med DBU vedrørende trykning af alt tøjet til de danske fodboldlandshold. Den erfaring som den opgave har givet os, tager vi med, når vi skal trykke dit logo eller budskab på Fusions løbetøj.